Nyt partnerskab mellem ANEO Retail og Danfoss revolutionerer det nordiske dagligvaremarked

Nyt partnerskab mellem ANEO Retail og Danfoss revolutionerer det nordiske dagligvaremarked

Gjøvik, Norge – Efter et vellykket samarbejde i Sverige og Danmark har ANEO Retail og Danfoss identificeret betydeligeudviklingsmuligheder på det nordiske dagligvaremarked.

Sammen har de fokus på både energioptimering, en innovativ tilgang til indkøb samt driftsoptimering af teknisk infrastruktur.

ANEO Retail har udviklet en omfattende Energy-as-a-Service (EaaS)-model, der giver butiksejere mulighed for at abonnere på fuldt administrerede tekniske systemer. Denne model reducerer behovet for store kapitalinvesteringer og sikrer stabil drift, energieffektivitet samt professionaliseret service og overvågning.

Med Danfoss' førende produkter inden for dagligvarehandel, såsom BOCK-kompressorer® og styresystemer, er partnerskabet godt positioneret til at skabe betydelig langsigtet værdi for kunderne.

For at realisere sit store markedspotentiale tager ANEO Retail to vigtige strategiske skridt:

  1. Konsolidering af nordiske aktiviteter: Norge, Sverige og Danmark samles under én paraply i ANEO Retail International.
  2. Styrkelse af partnerskabet med Danfoss: Samarbejdet vil fungere som en strategisk alliance, hvor Danfoss bidrager med både finansiel styrke og dyb teknisk ekspertise.

Partnerskabet giver ANEO Retail både en betydelig kapitaltilførsel, men også adgang til stor teknisk ekspertise.

"Det udvidede samarbejde skaber store synergieffekter for begge parter. ANEO Retail får adgang til et af de største digitale udviklingsmiljøer i Norden, mens Danfoss får gavn af ANEO Retails erfaring og spidskompetence inden for energieffektivitet og optimal teknisk drift," siger Kristian Strand, President Danfoss Climate Solutions

Samarbejdet vil også fremskynde udviklingen af en fuld integration mellemANEO’s driftsstøtte- og energiovervågningssystem og Danfoss' nye ALSENSE-platform. I fremtiden er målet, at dette vil omfatte AI-funktionalitet med mulighed for at køre langt mere effektiv prædiktiv vedligeholdelse end hvad der ses med nuværende løsninger. Hvilket igen vil give kunderne et endnu bedre produkt med lavere driftsomkostninger.

ANEO Retail har comittedsig til at være en markant spiller i den grønne omstilling, og virksomheden tilbyder markedet skræddersyede, omfattende og robuste løsninger, der sikrer høj ydeevne og lang teknisk levetid.

Som den eneste aktør i Norden giver ANEO Retail sine kunder mulighed for at sælge eksisterende faciliteter og outsource alt teknisk ansvar. ANEO Retail køber, optimerer og forlænger levetiden på eksisterende anlæg, der allerede bruger naturlige kølemidler. Gamle F-gasanlæg udskiftes og erstattes med nye, moderne, energieffektive og miljøvenlige systemer med naturligt kølemiddel, gode varmegenvindingssystemer og fjernovervågning.

Aneo Retail har gennem årerne opbygget en betydelig erfaringsdatabase og har en ambition om at drive faciliteterne mindst 20% billigere, end hvad kunden selv kan gøre.

"Den billigste strøm er den, du ikke bruger, og den billigste vedligeholdelse er det, der kan planlægges," siger CEO i ANEO Retail International Kjetil Larsen.